Maple
Maple indgår centralt i undervisningen på Matematik 1. Der er tale om et professionelt matematikprogram, der kan regne numerisk og symbolsk (med bogstaver), og som er særdeles velegnet til eksperimentering og visualisering. Maple erstatter ikke indsigt og overblik, så der er stadig brug for at man øver sig i håndregninger, og at man forstår til fulde hvordan de matematiske metoder er bygget op.
Installation af Maple på din egen computer:
Du bør installere Maple på din egen computer. Programmet kan hentes gratis med DTU-licens på: http://www.gbar.dtu.dk/downloads/ Log ind med din DTU-bruger, tryk på: Maple 2023, og download den installationsfil, som passer til dit styresystem. Bemærk installationsnøglen (Stand alone) i toppen af hjemmesiden. Den skal du bruge, når du installerer programmet.