\\\\( \nonumber \newcommand{\bevisslut}{$\blacksquare$} \newenvironment{matr}[1]{\hspace{-.8mm}\begin{bmatrix}\hspace{-1mm}\begin{array}{#1}}{\end{array}\hspace{-1mm}\end{bmatrix}\hspace{-.8mm}} \newcommand{\transp}{\hspace{-.6mm}^{\top}} \newcommand{\maengde}[2]{\left\lbrace \hspace{-1mm} \begin{array}{c|c} #1 & #2 \end{array} \hspace{-1mm} \right\rbrace} \newenvironment{eqnalign}[1]{\begin{equation}\begin{array}{#1}}{\end{array}\end{equation}} \newcommand{\eqnl}{} \newcommand{\matind}[3]{{_\mathrm{#1}\mathbf{#2}_\mathrm{#3}}} \newcommand{\vekind}[2]{{_\mathrm{#1}\mathbf{#2}}} \newcommand{\jac}[2]{{\mathrm{Jacobi}_\mathbf{#1} (#2)}} \newcommand{\diver}[2]{{\mathrm{div}\mathbf{#1} (#2)}} \newcommand{\rot}[1]{{\mathbf{rot}\mathbf{(#1)}}} \newcommand{\am}{\mathrm{am}} \newcommand{\gm}{\mathrm{gm}} \newcommand{\E}{\mathrm{E}} \newcommand{\Span}{\mathrm{span}} \newcommand{\mU}{\mathbf{U}} \newcommand{\mA}{\mathbf{A}} \newcommand{\mB}{\mathbf{B}} \newcommand{\mC}{\mathbf{C}} \newcommand{\mD}{\mathbf{D}} \newcommand{\mE}{\mathbf{E}} \newcommand{\mF}{\mathbf{F}} \newcommand{\mK}{\mathbf{K}} \newcommand{\mI}{\mathbf{I}} \newcommand{\mM}{\mathbf{M}} \newcommand{\mN}{\mathbf{N}} \newcommand{\mQ}{\mathbf{Q}} \newcommand{\mT}{\mathbf{T}} \newcommand{\mV}{\mathbf{V}} \newcommand{\mW}{\mathbf{W}} \newcommand{\mX}{\mathbf{X}} \newcommand{\ma}{\mathbf{a}} \newcommand{\mb}{\mathbf{b}} \newcommand{\mc}{\mathbf{c}} \newcommand{\md}{\mathbf{d}} \newcommand{\me}{\mathbf{e}} \newcommand{\mn}{\mathbf{n}} \newcommand{\mr}{\mathbf{r}} \newcommand{\mv}{\mathbf{v}} \newcommand{\mw}{\mathbf{w}} \newcommand{\mx}{\mathbf{x}} \newcommand{\mxb}{\mathbf{x_{bet}}} \newcommand{\my}{\mathbf{y}} \newcommand{\mz}{\mathbf{z}} \newcommand{\reel}{\mathbb{R}} \newcommand{\mL}{\bm{\Lambda}} \newcommand{\mnul}{\mathbf{0}} \newcommand{\trap}[1]{\mathrm{trap}(#1)} \newcommand{\Det}{\operatorname{Det}} \newcommand{\adj}{\operatorname{adj}} \newcommand{\Ar}{\operatorname{Areal}} \newcommand{\Vol}{\operatorname{Vol}} \newcommand{\Rum}{\operatorname{Rum}} \newcommand{\diag}{\operatorname{\bf{diag}}} \newcommand{\bidiag}{\operatorname{\bf{bidiag}}} \newcommand{\spanVec}[1]{\mathrm{span}{#1}} \newcommand{\Div}{\operatorname{Div}} \newcommand{\Rot}{\operatorname{\mathbf{Rot}}} \newcommand{\Jac}{\operatorname{Jacobi}} \newcommand{\Tan}{\operatorname{Tan}} \newcommand{\Ort}{\operatorname{Ort}} \newcommand{\Flux}{\operatorname{Flux}} \newcommand{\Cmass}{\operatorname{Cm}} \newcommand{\Imom}{\operatorname{Im}} \newcommand{\Pmom}{\operatorname{Pm}} \newcommand{\IS}{\operatorname{I}} \newcommand{\IIS}{\operatorname{II}} \newcommand{\IIIS}{\operatorname{III}} \newcommand{\Le}{\operatorname{L}} \newcommand{\app}{\operatorname{app}} \newcommand{\M}{\operatorname{M}} \newcommand{\re}{\mathrm{Re}} \newcommand{\im}{\mathrm{Im}} \newcommand{\compl}{\mathbb{C}} \newcommand{\e}{\mathrm{e}} \\\\)

Opg 1: Højrekonventionen og Stokes’ sætning

Introduktion:

Stokes sætning handler om en flade og dens randkurve. Sætningen forudsætter at såvel fladen som dens randkurve er tildelt en orientering, og at forholdet mellem de to orienteringer opfylder hvad man populært kalder højrekonventionen: Retningen af enheds-normalvektoren skal danne højreskrue med randkurvens omløbsretning. Eller sagt på en anden måde: Når man fra endepunktet af enhedsnormalvektoren til fladen betragter randkurven, gennemløbes randkurven mod uret.

Lad os for eksempel betragte Jordens nordlige halvkugle. Hvis retningen af enhedsnormalvektorfeltet er valgt således at enhedsnormalvektorerne peger væk fra centrum, kræver højrekonventionen at ækvator gennemløbes mod øst.

I eNote 29 er højrekonventionen på en formelt mere korrekt måde formuleret således: Når Stokes sætning benyttes ‘‘skal orienteringen (givet ved retningen af enhedstangent-vektorfeltet $\,\me_{\partial F}\,$) af randen vælges således at krydsproduktet $\,\me_{\partial F}\times \mn_F\,$ peger væk fra fladen langs med randen’’.

Den følgende opgave løses ved håndregning.

Betragt i rummet cirkelskiven $\,F\,$ givet ved $\,x^2+y^2\leq 4\,$ og $\,z=0\,.$

A

Vælg en parameterfremstilling for $\,F\,$ og en parameterfremstilling for randkurven $\,\partial F\,$, således at de hertil hørende orienteringer af $\,F\,$ og $\,\partial F\,$ opfylder højrekonventionen.

B

Lad $\mN$ betegne den af parameterfremstillingen for $\,F\,$ genererede normalvektor for $\,F\,$, og lad $\mT$ betegne den af parameterfremstillingen for $\,\partial F\,$ genererede tangentvektor for $\,\partial F\,$. Vis at krydsproduktet $\,\mT \times \mN\,$ peger væk fra fladen langs med randen.

Givet vektorfeltet $\,\mV(x,y,z)=(x^2-y,-yz,xz)\,$.

C

Bestem ved hjælp af Stokes’ sætning cirkulationen af $\,\mV\,$ langs med $\,\partial F\,$.

D

En studerende har fået valgt sine parameterfremstillinger for $\,F\,$ og $\,\partial F\,$, således at højrekonventionen ikke er opfyldt. Men har i øvrigt gennemført opgaven med korrekte udregninger. Hvilket facit er den studerende nået frem til?

Opg 2: Stokes og højrekonventionen

I rummet er der givet en trekantet flade $\,T\,$ med hjørnerne $\,A(0,0,1)\,,$ $\,B(1,0,0)\,$ og $\,C(0,1,0)\,$ samt et vektorfelt $\,\mV(x,y,z)=(z,x,y)\,.$

A

Bestem en parameterfremstilling $\,\mr\,$ for $\,T\,$, og plot trekanten med Maple/SymPy.

B

Vælg en omløbsretning for randkurven $\,\partial T\,$, og angiv den på en figur. Opfylder den højrekonventionen med hensyn til $\,\mr\,$?

C

Bestem ved hjælp af Stokes’ sætning cirkulationen af $\,\mV\,$ langs med $\,\partial T\,.$

Opg 3: Flader med given kurve som randkurve

Givet vektorfeltet

$$\,\mV(x,y,z)=(y\exp (xy)+z^2\,,\,x\exp (xy)+z^2+x\,,\,2x^2+2y^2)\,$$

samt den lukkede kurve

$$\,\mathcal K=\lbrace (x,y,z)\,\vert\, x^2+y^2=1\,,\,\, z=1\rbrace\,.$$

Opgaven går ud på at bestemme cirkulationen af vektorfeltet langs kurven ved hjælp af Stokes’ sætning, idet du selv vælger en omløbsretning.

A

Lav en skitse af $\,\mathcal K\,$, og markér den valgte orientering.

B

Vælg to forskellige flader $\,\mF_1\,$ og $\,\mF_2\,$ som har $\,\mathcal K\,$ som randkurve. Angiv for hver af fladerne en parameterfremstilling som opfylder højrekonventionen med hensyn til den valgte omløbsretning af $\,\mathcal K\,$.

C

Bestem cirkulationen af $\,\mV\,$ langs $\,\mathcal K\,$ ved hjælp af Stokes’ sætning, idet du afprøver både $\,\mF_1\,$ og $\,\mF_2\,,$ som flader med $\,\mathcal K\,$ som randkurve.

D

Hvorfor er det i denne opgave fordelagtigt at benytte Stokes’ sætning, fremfor at finde cirkulationen ved hjælp af sædvanlig beregning at et tangentielt kurveintegral?

Opg 4: Verificering af Stokes’ gennem eksempel

En omdrejningscylinder er givet ved ligningen $\,(x-1)^2+y^2=1\,,$ en plan er givet ved ligningen $\,z=2-x\,$, og endelig er et vektorfelt givet ved $\,\mV(x,y,z)=(y,z,x)\,.$

A

Bestem en parameterfremstilling for den lukkede skæringskurve $\,\mathcal K\,$ mellem cylinder og plan.

B

Bestem cirkulation af $\mV$ langs skæringskurven uden brug af Stokes sætning.

C

Bestem nu en parameterfremstilling for den flade $\,\mathcal F\,$ i den givne plan $\,z=2-x\,$, som udfylder skæringskurven (dvs. har den som randkurve), og bestem igen cirkulation af $\,\mV\,$ langs skæringskurven, denne gang vha. Stokes sætning.

Opge 5: Stokes sætning!

Givet vektorfeltet

$$\mV(x,y,z)=(y^2,\,x-2xz\,,\,-xy)$$

samt fladen $\,\mathcal F\,$ givet ved

$$\,\mathcal F=\lbrace (x,y,z)\,\vert\, z=\sqrt{a^2-x^2-y^2}\,\,\mathrm{og}\,\, x^2+y^2\leq a^2\rbrace\,.$$
A

Gør rede for at $\,\mF\,$ er en halvkugle og skitsér dens randkurve $\,\partial F\,$ med markering af en valgt omløbsretning for $\,\partial F\,$.

B

Bestem fluxen af rotationen af $\,\mV\,$ gennem $\,F\,$.

Opg 6: Stamvektorfelt for divergensfrit vektorfelt

Introduktion:

Hvis der i $\,\reel^3\,$ er givet et glat vektorfelt $\,\mV(x,y,z)\,$ som er divergensfrit, dvs. $\,\mathrm{Div}(\mV)(x,y,z)=0\,$ i hele $\,\reel^3\,,$ så har $\,\mV\,$ et stamvektorfelt (også kaldet vektorpotential) $\,\mW\,$ hvorom der gælder

$$\,\mathbf{Rot}(\mW)(x,y,z)=\mV(x,y,z)\,.$$

For ethvert glat vektorfelt $\,\mV\,$ indfører vi stjernevektorfeltet $\,\mW^*(x,y,z)\,$ ved formlen

$$\mW^*(x,y,z)= -(x,y,z) \times \int_0^1 u\cdot \mV(u\cdot x,u\cdot y,u\cdot z)\, du\,.$$

Formlen skal læses sådan at der først udregnes tre integraler, derefter et krydsprodukt. Der gælder følgende sætning: $\,\mV\,$ er divergensfrit hvis og kun hvis rotationen af $\,\mW^*\,$ er lig med $\,\mV\,.$

Den følgende opgave løses ved håndregning.

A

Der er givet vektorfelterne

$$\mU(x,y,z)=(xz,yz,-z^2)\,\,\mathrm{og}\,\,\mV(x,y,z)=(4x^2,0,0)\,.$$

Bestem det stjernevektorfelt der hører til hvert af vektorfelterne, og bestem rotationen af de fundne stjernevektorfelter.

B

Bestem $\,\mathrm{Div}(\mU)(x,y,z)\,$ og $\,\mathrm{Div}(\mV)(x,y,z)\,.$

Opg 7: Stamvektorfelt og Stokes’ sætning

I $(x,y,z)$-rummet er der givet vektorfeltet

$$\mU(x,y,z)=(xz,yz,-z^2)\,,$$

og fladen

$$\mathcal F=\{\,(x,y,z)\,|\,x^2+y^2+(z-1)^2=1\,\,\mathrm{og}\,\,z\geq 1\,\}\,.$$
A

Beskriv og skitsér $\mathcal F$ og dens randkurve $\partial \mathcal F\,$.

B

Bestem ved hjælp af Stokes’s sætning fluxen af $\mU$ gennem $\mathcal F\,$, idet $\mathcal F\,$ tænkes orienteret med enhedsnormvektorfelt pegende væk fra Origo.

C

Beskriv hvorfor det i denne opgave er en fordel at bruge Stokes’s sætning.

Opg 8: Stamvektorfelt (advanced)

Betragt vektorfeltet

$$\mV(x,y,z)=\big(\,z\cdot \cos(yz),x\cdot\cos(xz),y\cdot\cos(xy)\,\big)\,$$

og firkant-kurven $\,\mathcal K\,$ som forbinder punkterne $\,(0,0,0),(1,0,0),(1,1,0)\,$ og $\,(0,1,0)\,$, og hvis orientering er fastlagt ved denne punkt-rækkefølge.

A

Vis at $\,\mW(x,y,z)=\big(\,\sin(xz),\sin(xy),\sin(yz)\,\big)\,$ er et stamvektorfelt for $\mV$.

B

Bestem fluxen af $\,\mV\,$ gennem en vilkårlig flade som har $\,\mathcal K\,$ som randkurve, idet du udregner den som en cirkulation af $\,\mW\,$ langs $\,\partial K\,$.

C

Gør rede for at resultatet i forrige spørgsmål også kan findes ved almindelig fluxudregning. Og genfind resultatet på denne måde.