\\\\( \nonumber \newcommand{\bevisslut}{$\blacksquare$} \newenvironment{matr}[1]{\hspace{-.8mm}\begin{bmatrix}\hspace{-1mm}\begin{array}{#1}}{\end{array}\hspace{-1mm}\end{bmatrix}\hspace{-.8mm}} \newcommand{\transp}{\hspace{-.6mm}^{\top}} \newcommand{\maengde}[2]{\left\lbrace \hspace{-1mm} \begin{array}{c|c} #1 & #2 \end{array} \hspace{-1mm} \right\rbrace} \newenvironment{eqnalign}[1]{\begin{equation}\begin{array}{#1}}{\end{array}\end{equation}} \newcommand{\eqnl}{} \newcommand{\matind}[3]{{_\mathrm{#1}\mathbf{#2}_\mathrm{#3}}} \newcommand{\vekind}[2]{{_\mathrm{#1}\mathbf{#2}}} \newcommand{\jac}[2]{{\mathrm{Jacobi}_\mathbf{#1} (#2)}} \newcommand{\diver}[2]{{\mathrm{div}\mathbf{#1} (#2)}} \newcommand{\rot}[1]{{\mathbf{rot}\mathbf{(#1)}}} \newcommand{\am}{\mathrm{am}} \newcommand{\gm}{\mathrm{gm}} \newcommand{\E}{\mathrm{E}} \newcommand{\Span}{\mathrm{span}} \newcommand{\mU}{\mathbf{U}} \newcommand{\mA}{\mathbf{A}} \newcommand{\mB}{\mathbf{B}} \newcommand{\mC}{\mathbf{C}} \newcommand{\mD}{\mathbf{D}} \newcommand{\mE}{\mathbf{E}} \newcommand{\mF}{\mathbf{F}} \newcommand{\mK}{\mathbf{K}} \newcommand{\mI}{\mathbf{I}} \newcommand{\mM}{\mathbf{M}} \newcommand{\mN}{\mathbf{N}} \newcommand{\mQ}{\mathbf{Q}} \newcommand{\mT}{\mathbf{T}} \newcommand{\mV}{\mathbf{V}} \newcommand{\mW}{\mathbf{W}} \newcommand{\mX}{\mathbf{X}} \newcommand{\ma}{\mathbf{a}} \newcommand{\mb}{\mathbf{b}} \newcommand{\mc}{\mathbf{c}} \newcommand{\md}{\mathbf{d}} \newcommand{\me}{\mathbf{e}} \newcommand{\mn}{\mathbf{n}} \newcommand{\mr}{\mathbf{r}} \newcommand{\mv}{\mathbf{v}} \newcommand{\mw}{\mathbf{w}} \newcommand{\mx}{\mathbf{x}} \newcommand{\mxb}{\mathbf{x_{bet}}} \newcommand{\my}{\mathbf{y}} \newcommand{\mz}{\mathbf{z}} \newcommand{\reel}{\mathbb{R}} \newcommand{\mL}{\bm{\Lambda}} \newcommand{\mnul}{\mathbf{0}} \newcommand{\trap}[1]{\mathrm{trap}(#1)} \newcommand{\Det}{\operatorname{Det}} \newcommand{\adj}{\operatorname{adj}} \newcommand{\Ar}{\operatorname{Areal}} \newcommand{\Vol}{\operatorname{Vol}} \newcommand{\Rum}{\operatorname{Rum}} \newcommand{\diag}{\operatorname{\bf{diag}}} \newcommand{\bidiag}{\operatorname{\bf{bidiag}}} \newcommand{\spanVec}[1]{\mathrm{span}{#1}} \newcommand{\Div}{\operatorname{Div}} \newcommand{\Rot}{\operatorname{\mathbf{Rot}}} \newcommand{\Jac}{\operatorname{Jacobi}} \newcommand{\Tan}{\operatorname{Tan}} \newcommand{\Ort}{\operatorname{Ort}} \newcommand{\Flux}{\operatorname{Flux}} \newcommand{\Cmass}{\operatorname{Cm}} \newcommand{\Imom}{\operatorname{Im}} \newcommand{\Pmom}{\operatorname{Pm}} \newcommand{\IS}{\operatorname{I}} \newcommand{\IIS}{\operatorname{II}} \newcommand{\IIIS}{\operatorname{III}} \newcommand{\Le}{\operatorname{L}} \newcommand{\app}{\operatorname{app}} \newcommand{\M}{\operatorname{M}} \newcommand{\re}{\mathrm{Re}} \newcommand{\im}{\mathrm{Im}} \newcommand{\compl}{\mathbb{C}} \newcommand{\e}{\mathrm{e}} \\\\)

Opg 1: Cirklens og kuglens ligning på standardform

I et sædvanligt $(O,\mathbf i, \mathbf j)$-koordinatsystem i planen kan en cirkel som bekendt beskrives ved en andengradsligning på standardformen

$$\,(x-c_1)^2+(y-c_2)^2=r^2\,$$

hvor $(c_1,c_2)$ er centrum og $r$ er radius.

A

Opskriv standardligningen for den på figuren viste cirkel.

cirkel2.png

B

En cirkel har ligningen

$$\,x^2+y^2+8x-6y=0\,.$$

Sæt den på standardform og bestem derved centrum og radius.

C

En kugle i $(x,y,z)$-rummet har ligningen

$$x^2+y^2+z^2-2x+4y-6z+13 = 0\,.$$

Sæt den på standardformen

$$(x-c_1)^2+(y-c_2)^2+(z-c_3)^2=r^2$$

og bestem derved centrum og radius.

Opg 2: Standardligning for de tre typiske keglesnit

Intro: I de følgende eksempler ser vi på andengradsligninger i flere variable uden blandede led. Her er det muligt at gå skridtet videre og fjerne førstegradsleddene. Denne teknik kaldes kvadratkomplettering, og blev praktiseret i opgave 1 med cirkler og kugle. I det følgende skal vi bruge teknikken på vejen mod identifikation af keglesnit.

A

En ellipse i $(x,y)$-planen med centrum $(c_1,c_2),$ halvakserne $a$ og $b$ og symmetriakserne $x=c_1$ og $y=c_2$ har standardligningen

$$\frac{(x-c_1)^2}{a^2}+\frac{(y-c_2)^2}{b^2}=1.$$

En ellipse er givet ved ligningen

$$\,4x^2+y^2+8x-6y+9=0\,.$$

Udfør kvadratkomplettering, sæt ligningen på standardform, og angiv ellipsens centrum, halvakser og symmetriakser.

B

En hyperbel i $(x,y)$-planen med centrum $(c_1,c_2),$ halvakserne $a$ og $b$ og symmetriakserne $x=c_1$ og $y=c_2$ har standardligningen

$$\frac{(x-c_1)^2}{a^2}-\frac{(y-c_2)^2}{b^2}=1.$$

Eller alternativt (hvis den ikke er vandret, men lodret):

$$\frac{(y-c_2)^2}{a^2}-\frac{(x-c_1)^2}{b^2}=1.$$

En hyperbel er givet ved ligningen

$$\,x^2-y^2-4x-4y = 4\,.$$

Udfør kvadratkomplettering, sæt ligningen på standardform, og angiv hyperblens centrum, halvakser og symmetriakser.

C

En parabel i $(x,y)$-planen med toppunkt $(c_1,c_2)$ og symmetriaksen $x=c_1$ har standardligningen

$$y-c_2=a(x-c1)^2.$$

Eller alternativt, hvis parablen ikke er lodret men vandret, hvorved symmetriaksen bliver $y=c_2$:

$$x-c_1=a(y-c2)^2.$$

En parabel er givet ved ligningen

$$\,2x^2+12x-y+17=0\,.$$

Udfør kvadratkomplettering, sæt ligningen på standardform, og angiv parablens toppunkt og symmetriakse.

Opg 3: Identifikation af et keglesnit

I et sædvanligt $(O,\mathbf i, \mathbf j)$-koordinatsystem i planen er et keglesnit givet ved følgende andengradsligning i to variable

$$9x^2+16y^2-24xy-40x-30y+250=0.$$

Vi skal finde keglesnittets type og karakteristika, og går gradvist frem.

A

Andengradsligningens venstreside kan deles op i to led, det første en kvadratisk form, lad os kalde den $k(x,y),$ og det andet et førstegradspolynomium. Angiv den kvadratiske form, og find dens Hesse-matrix.

B

Bestem en symmetrisk $2\times 2$-matrix $\mA$ der opfylder

$$\,\displaystyle{k(x,y)=\begin {matr}{cc} x & y \end{matr}\mA\begin{matr}{rr} x \newline y \end{matr}\,,}$$

og find en positiv ortogonal matrix $\mathbf{Q}$ og en diagonalmatrix $\mathbf{\Lambda}$, således at

$$\mathbf{Q}^{\transp}\cdot\mA\cdot\mathbf{Q}=\mathbf{\Lambda}\,.$$

C

Angiv nu den form som $k$ antager efter reduktionen.

D

I et nyt koordinatsystem $(0,\mathbf q_1,\mathbf q_2),$ som fremkommer ved en drejning af $(O,\mathbf i, \mathbf j),$ ændres ligningen for det givne keglesnit så den er uden blandet led. Angiv den ortonormale basis der indgår i det nye koordinatsystem, og bestem den ændrede ligning for keglesnittet.

E

Hvilket keglesnit er der tale om? Angiv dets karakteriska, både i det nye og det gamle koordinatsystem. Illustrér med Maple/SymPy.

Opg 4: Bestemmelse af et keglesnit

A

I et sædvanligt retvinklet $(x,y)$-koordinatsystem i planen er en kurve givet ved ligningen:

$$52x^2+73y^2-72xy-200x-150y+525=0.$$

Beskriv kurvens art og beliggenhed, og angiv parameterfremstillinger for eventuelle symmetriakser.

B

Plot keglesnittet og symmetriakserne med Maple/SymPy og sammenlign med et plot af niveaukurverne for polynomiet

$$f(x,y)=52x^2+73y^2-72xy-200x-150y+525\,.$$

Betragt specielt niveaukurven svarende til højden 0!